Spring til indhold

Om platformen

Platform til fælles præsentation af kvalitetsmaterialer

Platformen er skabt som et fælles rum for undervisningsmaterialer fra en række efteruddannelsesudvalg. Materialerne har tidligere ligget på forskellige hjemmesider, interne platforme og eksterne samlinger. Udvalgene har med denne fælles platform til hensigt at gøre det enkelt og tilgængeligt for undervisere og kursusudviklere at finde rundt og få adgang til de materialer, udvalgene stiller til rådighed til de enkelte uddannelsesmål. Med denne platform får vi én samlet løsning, hvor materialerne er lette at finde, kvalitetssikrede og altid tilgængelige.

img

Overblik, Inspiration, Sparring

Vi ved, at undervisere allerede har stærkt fagligt materiale. Platformen er skabt for at samle inspiration, skabe overblik og tilbyde intelligent sparring – så forberedelsen bliver lettere og undervisningen endnu stærkere.

Nemmere adgang – for alle undervisere

Platformen er bygget til at være intuitiv og hurtig at bruge:

  • Du kan søge frit uden login

  • Du kan finde alle materialetyper

  • Materialer kan vises direkte på platformen

  • Materialer kan downloades enkeltvis eller samlet

  • Kurser og materialer er koblet sammen, så du hurtigt ser, hvad der hører til hvad

Derudover er materialebeskrivelser og præsentationer beskrevet, så underviserne får et klart og brugbart overblik.

AI – din nye hjælper på platformen

AI assistenten hjælper dig med hurtigt at finde relevante materialer ved at foreslå indhold baseret på dine søgninger og tidligere aktivitet på platformen. AI assistenten tydeliggør forbindelserne mellem uddannelsesmål og materialer, så du nemt kan se, hvad der hænger sammen. Den kan også inspirere dig på tværs af fagområder ved at opdage materialer, der kan være relevante for din undervisning, selvom de kommer fra andre uddannelsesområder.

img

Materialer, der kan inspirere

Et centralt mål er at gøre materialerne synlige og tilgængelige. Derfor præsenterer platformen:

  • forslag til lignende materialer

  • tværfaglige muligheder

  • inspiration baseret på, hvad andre søger efter

  • en tydelig oversigt over alle relevante materialer til et uddannelsesmål

Er du interesseret i flere materialer til din undervisning?

Har du interesse i at finde flere spændende materialer, kan du søge videre på følgende links.

Hvem står bag platformen?

Platformen er udviklet i samarbejde mellem fem efteruddannelsesudvalg, der tilsammen repræsenterer en bred vifte af brancher og fagområder inden for erhvervs- og efteruddannelse. Her får du en introduktion til de udvalg, der står bag – og til de organisationer, som udgør deres bagland.

TUR – Transporterhvervets Uddannelser
TUR repræsenterer transportbranchen, herunder godstransport, bus, lager og logistik. Udvalget udvikler efteruddannelse og uddannelsesmaterialer til en branche, hvor sikkerhed, effektivitet og ny teknologi spiller en central rolle.

SUS – Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat
SUS dækker en bred portefølje af servicefag, herunder AMU inden for rengøringsservice, ejendomsservice, vagtservice, vaskeri, festudlejning, urmageri og hår, hud og negle.
De arbejder systematisk med faglige mål, FKB’er og udvikling af undervisningsmaterialer.

KHRBKK - Køkken-, Hotel-, Restaurant-, Bager-, Konditor- og Kødbranchen (via Uddannelsessekretariatet)
Dette omfattende område rummer en række fag med lange traditioner og høje krav til kvalitet og håndværk. Udvalgene arbejder med efteruddannelser inden for gastronomi, fødevareproduktion, værtskab og kundeservice.

FEVU – Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser
FEVU er det faglige udvalg for pædagogisk assistentuddannelsen, social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. FEVU er desuden efteruddannelsesudvalg for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet.

HAKL – Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse (Drifter af platformen)
HAKL er det udvalg, der formelt ejer platformen og har kontraktansvaret i forhold til leverandøren. Udvalget repræsenterer en bred vifte af administrative og merkantile fag.